Desktop Sidebar - på dansk
Oprettet 28. marts 2005 / opdateret 29. marts 2005

Jeg har brugt en del af påske-dagene på at lave en oversættelse af programmet Desktop Sidebar.

Komputer for alle skriver: "Desktop Sidebar er en omfattende, gratis sidebjælke, der inviterer hele nettet ned på dit skrivebord. Få adgang til nyheder, flotte fotografier, aktiekurser, vejrudsigt, og meget, meget mere. Alt sammen lige ved hånden".

Programmet kan gratis hentes her: Download Desktop Sidebar.

Min danske sprog-fil kan hentes her: danish.zip

Fremgangsmåde:
1: Hent installationspakken til Desktop Sidebar.

2: Installer programmet på din computer

3. Luk programmet ved at højreklikke hvor som helst på sidebaren og vælge nederste punkt i menuen: "Close".

4. Hent sprog-filen og pak den ud med f.eks. WinZip eller UltimateZip.

5. Kopier sprogfilen danish.xml ind i Language-kataloget, der ligger som underbibliotek der, hvor du har installeret programmet.

6. Åbn Desktop Sidebar. Højreklik hvor som helst på sidebaren og vælg "Options". Et nyt vindue åbnes. Øverst til venstre står der "Language:". Til højre herfor er der et blåt felt med teksten "english". Klik en gang det blå felt og vent et øjeblik til et rullegardin falder ned. Herfra vælger du "danish (oversat af René Bjørn Buchhave)" og trykker OK nederst i vinduet.

7. Luk herefter Desktop Sidebar ved at højreklikke hvor som helst på sidebaren og vælge det nederste punkt i menuen, som nu hedder "Luk".

8. Åbn Desktop Sidebar. Du vil nu se den danske udgave.

God fornøjelse.


Visse steder er oversættelsen mangelfuld - blandt andet fordi jeg ikke kender alle de applikationer, der kan tilknyttes Desktop Sidebar.
Har du forslag til rettelser, så send mig en mail.
Det samme gælder, hvis du vil have besked om opdateringer.
Min e-mail: rb@buchhave.dk

                                        Gå til forsiden